InvenCIS

Creative Idea Solution

 
Creative Idea Solution er en model udviklet af Henning Sejer Jakobsen på basis af diskutioner mellem Jørgen Høegh og Henning Sejer Jakobsen i slutning af forrige årtusinde. Tanken var at lave systematisk opfinderi og iværksættelse af opfinderi på ”kommando”, og gennem en etableret systematik at gøre dette til en brugbar metodik for ”applied creativity” til en innovationsmetode.
 
Både Jørgen og Henning havde i flere år bl.a. på Teknologisk Institut arbejdet med iværksætteri og opfindelser, hvor disse to områder trods deres fællesnævner i det at skabe noget har to forskellige fokuseringer:

1: Opfindelser fra projekter som forskningsprojekter, EU-projekter, virksomhedsprojekter og opfindelser fra brugere og personer der undres osv. har ofte særligt kompetente ophavsmænd (opfindere, forsker, udvikler) med dyb indsigt eller interesse i et område, hvor der oftest eksisterer et forskningsgennembrud, interessant indfaldsvinkel, et forskningsspørgsmål, en yderst relevant behovserkendelse og opgave osv., men faktisk ikke nær altid der reelt foreligger en decideret opfindelse men blot en erkendte eller ønsket interesse eller behovserkendelse. Oftest er der dog behov for både ideskabelse og ideudvikling udover den bærende erkendelse eller undren

2: Iværksættere som udspringer fra et forskningsmiljø (f.eks. afsluttet speciale, ph.d., EU projekt osv.), fra virksomheder (været udvikler, arbejdet med marketing osv.) samt personer med et selvstændighedsdrive har oftest en særdeles god indsigt i en givet teknologien, et segment eller en distributionskanal, der skal rammes, men oftest er afsættet et snævert område, hvor indsatsen på andre områder er alt alt for snæver (forskere kikker på forskningsmiljøer, unge ser ungdomsmiljøer , cykelryttere kigger på Tour de France osv.). Forretningsmodelleringen mangles oftest for at kunne etablere en forretningsmodel, der vil kunne penetrere et marked til trods for at den basale ide eller det grundlæggende koncept er fint. 

Med stær fokus på de kreative og skabende mekanisme og processer, der måske kunne sættes på formel, sættes i system og gøres brugbare., blev tankerne til CIS skabt og siden udviklet til ide at indeholde fire bærende grundsten: Det rigtige spørgsmål og start er essentiel (lateral fokus), ideen skal være stærk i sig selv men der skal være flere parallelle for effektiv læring (horisontal innovation), ingen ide er bedre en den forretningsmodel, der skabes (vertikal innovation) samt innovationsprojekter er ikke det samme som andre projekter (innovationsprojekter leder til nye muligheder, projekter er for at berettige eksisterende muligheder!).

Med rod i Buffalo State Universitys Creative Problem Solving (CPS) model, Wallas model om incubation for ideation, Coopers Stage Gate model, Stanfords Design Thinking filosofi, improvisationsmulighederne for udforskning af udfaldsmuligheder (stærkt inspireret af Keith Johnstone improvisationsteater) m.m. blev aktiviteter omkring årtusindeskiftet startet på Teknologisk Institut med rod i disse lærer kombineret med erfaringen fra det at arbejde med opfindere og iværksættere, således der kunne tilbydes facilitering af kreative processer for ideudvikling: blev populært kaldt ”opfinderi på recept”. Målet var en skarp fokusering på udfordringen, omsat i konkret opfinderi uanset område (produkt, proces, service, marked, økonomi, system osv.) udmønstret i en konkret, struktueret og systematisk innovations metode - CIS.

I starten af 00erne blev metoden Creative Idea Solution (CIS) derfor udviklet som en praksis orienteret innovationsmetode, der på en række centrale områder adskiller sig fra andre (oftest amerikanske og makro orienterede) modeller. Dette omhandler bl.a.:
 
  • Absolut viden er ikke noget der eksisterer eller kommer til at eksistere, men via proces øges beredskabet for argumentering for en mulighed (negotiation of meaning). Potentiale skal eftervises, ikke påvises! Dette er i tråd med Herbert A. Simon teori om ’Administrativ beslutningsadfærd’
  • Det at opnå koncensus eller beslutning ved at sammenlægge ideer og/eller vælge, frasortere eller vægte ideer giver ikke mening: Stærkeste ideer er den eller dem, der med en god ildsjæl og tro på muligheden (god potion stædighed) i en permanent permanent proces tilføres ny viden og erfaring, det Herbert A. Simon kalder ’Begrænset rationalitet’.
  • Forberedelse er altafgørende, og her den sande ideudvikling sker, ikke alene via en faciliteret workshop. At forstyrre en organisation betyder derfor, at sidelæns aktivitet med fordel kan implementeres, stærkt inspireret af Edward da Bono. Lateral thinking og C. Christensens Disruption.
  • Improvisationens ”Ja og…” giver god mening også i det at eliminere beslutninger, men ”Nej men…” kan som procesaktivitet være mindst ligeså innovationsfremmende som Ja og…, bare det ikke står alene men efterfølges af ”hvad så…” .
Ideudvikling er oftest mere komplekst end det bliver beskrevet som reflektoriske afhandlinger, og kræver proces for at kunne være succesfuld. Men en rod i cypernetikkens lære om varietet vil en innovationsproces dækkende et vanskeligt områder som udgangspunkt også altid være en kaosproces, hvor kun struktureret procesforløb sikre realisering.

I 2001 blev første hele CIS projekt gennemført på Teknologisk Institut for Danmarks Radio (programmet ’Profit’ i samarbejde med programmet ’DR Derude’) omhandlende bearbejdelse af en af datidens store problemer: Dræbersneglens hærgen i Danmark. På rekord tid blev 8 forskellige forslag skabt og udviklet, 6 af dem testet ved pretotyping med snegle, og 4 blev patentanmeldt. En blev licensformidlet til virksomhed og produktion blev sat i værk, hvor der blev produceret 30.000 fælder, der blev solgt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og England. Udsendelsen gav en del omtale og røre, hvilket resulterede i adskillige konkrete, systematiske og radikalt funderede innovationsprojekter for virksomheder, organisationer og kommuner på systematisk innovation.

Med bl.a. Simon Olling Rebsdorf, Jørgen Høegh, Jacob Vind, Jes Block, Bo Krüger, Susanne Manly, Søren Hansen, Christian Byrge, Annette Skytt og mange flere blev CIS gjort mere og mere brugbart, metoderne blev mere og mere dokumenterede, men flere ting blev også udviklet og modificeret. I løbet af 00erne kom der flere og flere teorier inden for samme paradigme anskuelse såsom Christensens Disruptive Innovation (2003), Chesbroughs Open Innovation (2003), radikale innovations metoder som D-I-A metoden fra Rensselaer Polytechnic Institute og en generelt udbredelse og accept af de Bonos Lateral Thinking (1967).

Udviklingen er siden gået stærk, og der har været adskillige innovationsprojekter ved brug af metoden i ind- og udland, adskillige speciale projekter baseret på CIS, men særligt Jacob Brix´s ph.d. med fokus på resulterende læring forbundet med realisering af CIS projekter har givet metoden et kæmpe løft, således den trods sin ret sikre emperiske basis til stadighed er under akademisk og praktisk udvikling og modificering.

Men CIS metoden som udfold innovationsmetode er selv den dag i dag stærkt influeret af de to meget centrale fundamenter fra sit ophav omhandlende:
  • Opfinderi og ideudvikling med det at finde grundlag for at finde på og finde vej for sin opfindsomhed samt den dybere respekt i, at opfindsomhed er en lang række elementer, der skal være på plads sekventielt for at det lykkedes.
  • Iværksætteri uanset om dette er entrepreneurship eller intrepernership og det at lade ting starte i de små, lade det ske i trin og geare og speede disse trin for at accelerere hurtige end omgivelserne.
 
Bare sat på skinne, gjort systematisk og gjort brugbart i forhold til en specifik og ønsket situation.
 
Resultat: CIS