InvenCIS

Creative Idea Solution

 
Creative Idea Solution er en model udviklet af Henning Sejer Jakobsen på basis af diskutioner mellem Jørgen Høegh m.fl.   i slutning af forrige årtusinde på Teknologisk Institut. Tanken var at lave systematisk opfinderi og iværksættelse af opfinderi på ”kommando”, og gennem en etableret systematik at gøre dette til en brugbar metodik for ”applied creativity” til en innovationsmetode.
 
Udgangspunktet var viden og erfaring om: 
 

1: Opfindelser forskningsprojekter, EU-projekter, virksomheders ansatte opfindelser samt privates opfindsomhed. Hvad driver denne kreativitet, hvorfor lykkes noget, hvorfor går det meste bare i stå og hvorfar er det meste trods stor vilje blot gen-opfindelser f allerede opfundet 

2: Iværksættere med fokus på højteknologiske opfindere.
Hvad er drivkraften til at skabe forretning eller opstart på en ide, et stærkt ønske eller bare en passion?

Med stær fokus på de kreative og skabende mekanisme og processer, der måske kunne sættes på formel, sættes i system og gøres brugbare., blev tankerne til Creative Idea Solution (CIS) skabt og siden udviklet til ide at indeholde fire bærende grundsten: Det rigtige spørgsmål og start er essentiel (lateral fokus), ideen skal være stærk i sig selv, men der skal arbejdes med flere parallelle muligheder for effektiv læring (horisontal innovation), ingen ide er bedre en den forretningsmodel, der skabes (vertikal innovation).
Samtidig bør et innovationsprojekt en afdækning af potentiale og bør ikke behandles som andre rrationale søgende projekter.

CIS metoden er særlig velegnet hvor der arbejdes radikalt, disruptive eller/og transformativt, men kan naturligvis også benyttes for mindre radikale og inkrementelle metoder (får man altid gratis når man arbejder radikalt!). Her findes mange andre metoder, der både er lettere og hurtigere at bruge. Som beskrevet i Cybernetic teorien skal man således vælge det værktøj, der svarer til ens udfordring!
 
CIS metoden indeholder nogle centrale findings:
 
  • Absolut viden er ikke noget der eksisterer eller kommer til at eksistere, men via proces øges beredskabet for argumentering for en mulighed (negotiation of meaning). Potentiale skal eftervises, ikke påvises! Dette er i tråd med Herbert A. Simon teori om ’Administrativ beslutningsadfærd’
  • Det at opnå koncensus eller beslutning ved at sammenlægge ideer og/eller vælge, frasortere eller vægte ideer giver ikke mening: Stærkeste ideer er den eller dem, der med en god ildsjæl og tro på muligheden (god potion stædighed) i en permanent permanent proces tilføres ny viden og erfaring, det Herbert A. Simon kalder ’Begrænset rationalitet’.
  • Forberedelse er altafgørende, og her den sande ideudvikling sker, ikke alene via en faciliteret workshop. At forstyrre en organisation betyder derfor, at sidelæns aktivitet med fordel kan implementeres, stærkt inspireret af Edward da Bono. Lateral thinking og C. Christensens Disruption.
  • Der findes ikke besllutningsunderstøttende metoder i innovationsprocessen! Ved beslutning stopper innovation og anden proces tager over - kan være ny innovationsproces indenfor de nye rammer, men oftest erstattes det af rationale søgende aktiviteter (Postpone judgement)
  • Improvisationens ”Ja og…” giver god mening også i det at eliminere beslutninger, men ”Nej men…” kan som procesaktivitet være mindst ligeså innovationsfremmende som Ja og…, bare det ikke står alene men efterfølges af ”hvad så…” .
Ideudvikling er oftest mere komplekst end det bliver beskrevet som reflektoriske afhandlinger, og kræver proces for at kunne være succesfuld. Men en rod i cypernetikkens lære om varietet vil en innovationsproces dækkende et vanskeligt områder som udgangspunkt også altid være en kaosproces, hvor kun struktureret procesforløb sikre realisering.

I 2001 blev første hele CIS projekt gennemført på Teknologisk Institut for Danmarks Radio (programmet ’Profit’ i samarbejde med programmet ’DR Derude’) omhandlende bearbejdelse af en af datidens store problemer: Dræbersneglens hærgen i Danmark. På rekord tid blev 8 forskellige forslag skabt og udviklet, 6 af dem testet ved pretotyping med snegle, og 4 blev patentanmeldt. En blev licensformidlet til virksomhed og produktion blev sat i værk, hvor der blev produceret 30.000 fælder, der blev solgt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og England. Udsendelsen gav en del omtale og røre, hvilket resulterede i adskillige konkrete, systematiske og radikalt funderede innovationsprojekter for virksomheder, organisationer og kommuner på systematisk innovation.Siden har metoden været benyttet i over 750 ind- og udlandske projekter på Teknologisk Institut ligesom den er bærende metode på Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.
 
CIS metoden er metode for et utal af artikler primært med fokus omkring Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, men forskningen omhandler empiri fra Norge, Sverige, Finland, Litauen, Rusland, Kina, Øst Afrika, Carribean m.fl. Endelig er der to ph.d afhandlinger baseret på CIS processen og -framework
 
Når radikal innovation og forandring er på skinne, gjort systematisk og gjort brugbart i forhold til en specifik og ønsket situation.
 
Resultat: CIS