Dette er eksempel på aftale til brug for gennemførelse af fortrolige workshops.
PDF version kan hentes HER
Fortrolighed- og hemmeligholdelsesaftale
Mellem
Rekvirenten som værende en juridisk enhed f.eks. virksomhed
Navn: _____________________
Adresse: _____________________
(i det følgende kaldet Rekvirenten)
og
Deltageren på workshoppen
Navn: _____________________
Adresse: _____________________
(i det følgende kaldet Eksperten)
indgås følgende fortroligheds- og hemmeligholdelsesaftale vedrørende fortrolige oplysninger, i det følgende kaldet Informationen, som Eksperten har modtaget eller vil modtage i forbindelse med Ekspertens deltagelse ved:
a:Workshop, hvor Eksperten sammen med andre deltagere bidrager med det formål at skabe og initierer så mange input, ideer og koncepter som muligt.
§1:
Workshoppen, hvori Eksperten bidrager med kompetence og nye ideer som anført ovenfor, har til formål at frembringe og udvikle nye ideer og koncepter, der kan danne basis for kommercielle forretninger eller produkter for Rekvirenten.
Inden en givet deltagelse i workshoppen bliver Eksperten informeret om Rekvirentens samt opgavens karakter.
Honorering af Ekspertens indsats aftales særskilt med Rekvirenten.
§2:
Aftalen omhandler såvel skriftlig som mundtlig information modtaget af Eksperten f.eks. i form af dokumenter, prototyper eller lignende, beskrivelser, forklaringer eller instrukser. Typisk fremlægges informationer ved selve workshoppen.
Eksperten forpligter sig til at behandle informationen på en sådan måde, at den forbliver utilgængelig for uvedkommende og for øvrigt sådan, at der heller ikke opstår fare for, at uvedkommende får kendskab til den. Dette gælder deslige informationer omhandlende Rekvirenten.
§3:
Eksperten har ikke ret til at benytte informationen på anden måde end forudsat.
§4:
Eksperten forpligter sig til ikke at overlade informationen til samarbejdspartnere, kolleger, ansatte eller lignende. Såfremt
Eksperten ønsker at overlade Informationen til tredjepart, kan dette alene ske med forudgående skriftlig accept fra Rekvirenten.
§5:
Dersom ikke andet er skriftligt aftalt, skal Eksperten på Rekvirentens opfordring straks tilbagelevere det under §2 udleverede materiale, der beskriver informationen.
§6:
Denne aftale omfatter ikke tekniske eller andre oplysninger, der måtte anses som alment kendte, eller som senere bliver alment kendte, uden at Eksperten er ansvarlig herfor.
§7:
Eksperten er forpligtet til vederlagsfrit at overdrage til Rekvirenten alle rettigheder til ideer og opfindelser udsprunget af Ekspertens deltagelse i arrangementer og øvrige aktiviteter som anført i §1.
§8:
Eksperten er uberettiget til at påberåbe sig krav eller rettigheder på en eller flere ideer fremkommet ved deltagelse i arrangementer og øvrige aktiviteter som anført ovenfor i a samt §1, medmindre:'
- a: Eksperten inden sin deltagelse ved et arrangement kan dokumentere eller på anden måde bevise, at Eksperten har rettigheder i form af eneretsbeskyttelse, artikler, verserende eller hemmeligholdte beskrivelser eller lignende. Eventuelle overdragelser af udnyttelsesrettigheder er ikke indehold i nærværende, men aftales hvis situationen opstår mellem Eksperten og Rekvirenten
b: Eksperten qua sit arbejde, funktion eller position besidder erfaring eller information, der bringer Eksperten i en situation, hvor information kan belaste Ekspertens daglige virke. Såfremt en sådan episode opstår, må eksperten ikke viderebringe sin information, sin viden eller sin erfaring ved en givet workshop, men vil efter en givet workshop sikre, at relevante hemmeligholdelses- og udnyttelsesaftaler etableres mellem Eksperten og Rekvirenten.
§9:
Eksperten er erstatningspligtig overfor Rekvirenten for eventuelle tab ved brud på denne aftale. Erstatningspligten gælder også dersom bruddet på aftalen er udøvet af tredjemand, der af Eksperten helt eller delvist har fået overladt Informationen.
§10:
Eventuelle tvister vedrørende denne aftale skal afgøres af Sø- og Handelsretten i København efter dansk ret.
Den / 20xx
________________________ __________________________
Rekvirenten Eksperten