Encyklopædiske beskrivelse i tre bind er på vej med en epistemisk indføring i øllens emergens:
1: Alverdens ølstilarter og deres emergens - med sensorisk fordybelse. Udgivet august 2026.
2: Det eksplorative håndbryggeri (et heuristisk, genuint og interdisciplinært brygger for skabelse af nye ølstilarter). Forventes klar efteråret 2027
3: Emergens af unik nordisk- og dansk øl-tradition - fra gårdøl til hvidtøl til konglomerat. Forventes klar forår 2027.
1: Alverdens ølstilarter og deres emergens
Hvert øl bærer på sin historie. Om mennesker, om steder, om tid, om tålmodighed og om tilfældigheder.
Denne bog inviterer dig ind i øllets mangfoldige verden – en rejse gennem 150 ølstile, født af klostre, bønder, købmænd, byer og moderne bryghuse. Du møder øllets rødder og dets forvandlinger og opdager, hvordan klima, kultur og håndværk har sat smag på historien.
Her handler det ikke blot om, hvad øl er – men om hvordan det opleves og kan nydes. Du guides gennem aromaer og nuancer, lærer at lytte til glasset, vælge det rette følgeskab på tallerkenen og finde de smage, der taler til netop dig.
Dette er en bog, der giver ny indsigt og kompetencer til at smage på øl og vælge øl, der passer til situationen, og dermed opleve en større nydelse ved øl. Her er en øl stort set til enhver situation, til langsomme slurke og for at åbne sanserne, til nysgerrighed og fordybelse, til samvær og til særlige øjeblikke, hvor øl er mere end tørst – og bliver en fortælling.
’WHY’ er dette en ølstil? ’How’ er den emergeret som en stil? ’What’ kan du forvente med stilen? Læn dig tilbage og bliv epistemisk inspireret, og kombiner det med en praktisk leg med varianter inden for hver ølstil og bliv pensioneret for nydelse, hvor forventningerne driver sanserne mod nye opdagelser. Aristoteles kaldte allerede i 350-340 f.v.t. dette for ”phronesis” , som var praktisk visdom, sund fornuft og kløgt i handling via situationsbestemt dømmekraft for at træffe det rigtige, gode og kloge valg af den bedste øl i konkrete situationer. Og det drejer sig om smagning, nydelse og fordybelse i 3 ølgrupper, 14 øltyper med 150 ølstile.
De 380 sider er stærkt underbygget med farvebilleder, hardcover-indpakning og stærkt for at fordybe sig i øl fra forskellige steder, at smage og smage efter samt suppleret med en smagsvurdering af øl - defineret ud fra det, bryggerne stræber efter at skabe.
P.s. Bogen under vej på engelsk
2: Det eksplorative håndbryggeri
Det at gå længere end bare hjemmebrygger eller nanobrygger, det at gå meget langt uden at tænke på salg, markedsføring, produktionsoptimering og økonomistyring, og det at fordybe sig i ingrediencer og proces.
Ses ved nogle bryggere, men ses mere og mere hos leverandører af korn, malt, humle, gær osv., hvor det at forherlige sine produkter er essentielt. For salg er IKKE en faktor, men det at "skabe ud fra en drøm" er essentielt.
Dette er det eksplorative håndbryggeri som værende et ret nyt begreb, hvor innovation overtager rollen for ukritisk optimering - der alt andet lige mange steder har domineret bryggerbrancen!
Bogen er i slutredigering og udgives snarest. Ca. 400 sider.
3: Emergens af unik nordisk og dansk øltradition
Nordisk øltradition er nærmest glemt i kilderne, men bare så mange vidnesbyrd og storstilet aktivitet er bundet op på tidens teknologiske muligheder og tidernes behov. Hvor roden i Syd er skabt omkring klostre, er roden i Nordeuropa skabt omkring byerne i Hansetiden – men i Nord er der rod i bondesamfundet og gårdøl.
Bogen er skabt som en tværfaglig historisk-arkæologisk rekonstruktion med interdisciplinær historieskrivning. De ofte sparsomme historiske kilder og få tekster kobles direkte med arkæologiens materielle levn og naturvidenskabelige dateringer for at forstå og forklare fortiden ud fra de fysiske rammer, produktionsmidler og teknologiske muligheder, der rent faktisk var til rådighed, i stedet for blot at tage de knappe skriftlige kilder på ordet.
Bogen har fokus på Danmark - men Danmark og Norden har bare så sammenfaldende en historie. En ølhistorie følgende tiderne baseret på 4 globale ølrevolutioner - samlet skabt 13 unikke Nordiske ølstile.
Bogen er i slutredigering.