InvenCIS

Når Open Innovation bliver operationel

 
Baggrund:

Open innovation (åben innovation) er et begreb skabt af adjungerende professor og fakultetsdirektør for Center for Open Innovation ved Haas Business School, University of Califonia, Berkeley, Henry William Chesbrough i sin bog: “Open Innovation: The New Imperative for Creating and Profiting from Technology " (2003).

Chesbrough gjorde med Open Innovation op med en traditionel forholdelse til innovation som værende en lukket proces, hvor forretningsudviklingsprocesser og markedsføring af nye produkter fandt sted inden for virksomhedens organisatoriske grænser. Ifølge Chesbrough er der flere årsager til at lukket innovation ikke passer for fremtidens udviklingsvirksomhed:
  • Mobiliteten og tilgængeligheden af ​​højtuddannede personer stiger, hvor eksisterer store mængder af viden udenfor virksomhedens kernekompetence områder, også for store virksomheder
  • Medarbejderne skifter job og tager deres viden med sig, således vidensstrømme lettere og lettere flyder mellem virksomheder
  • Mulighederne for at videreudvikle ideer og teknologier uden for virksomheden er voksende
  • Andre virksomheder i forsyningskæden såsom leverandører og samarbejdspartnere spiller en stadig vigtigere rolle for virksomhederne og hermed også for deres innovationsproces.


Med Henry Chesbroughs bog blev open innovation defineret som brug af hensigtsmæssige tilstrømninger og udstrømninger af viden i alle led i forretningskæden for at fremme og styrke innovationskraften i virksomheden, hvor virksomheden skifter fra såkaldte lukkede innovationsprocesser til en mere åben innovationsform. Mange har argumenteret for (f.eks. Trott, Poul & Hartmann, Dap; 2009), at Open innovation bare er gammel vin på nye flasker, som specielt har akademisk interesse men reelt er en form der har været praktiseret altid. Trott og Hartmann mener, at begrebet skaber en falsk dikotomi ved at hævde, at Open Innovation er eneste alternativ til lukket innovation, et argument der er svært at bevise. Chesbrough har dog med sin lancering af begrebet for skabt en interesse og metoder til systematisk at arbejde med distribuerede ressourcer også i innovationsprocessen.

Grænserne mellem en virksomhed og dets miljø er blevet mere gennemtrængelige, og verdenen er på mange måde blevet mere globaliseret både med hensyn til digitale muligheder for vidensdeling samt for  arbejdskraftens bevægelighed, hvorfor innovationer lettere overføres både indad og udad. Begrebet Open innovation blev derfor også ved sin skabelse i 2003 betragtet som et paradigme i det at arbejde med innovation, hvor virksomheden kan og bør bruge både eksterne og interne muligheder for skabelse af egnede veje til markedet, som vil fremme virksomheden bedst muligt. Dette kan også defineres som "en distribueret innovationsproces”, hvor virksomhedens videns- og ressourcestrømme forvaltes på tværs af virksomhedens grænser for skabelse af stærkere forretningsmodeller.

Hvor mange innovationsmodeller har (havde) fokus på selve problemet og problemløsningen har Open Innovation således sin rod i det at anskue forretningsmodellen. Behovet for inddragelse af ekstern viden er således ifølge Henry Chesbrough i høj grad bestemt af virksomhedernes forretningsmodel, som beskriver, hvordan værdien kan skabes fra innovationer, og hvilke elementer der skal hentes internt eller eksternt.


Begrebets betydning og brug:

Da Henry Chesbrough i 2003 skabte begrebet Open Innovation var den bærende ide, at den nye virksomhed lever i en verden med udbredt distribueret viden, og virksomheden har derfor ikke råd til udelukkende at satse på egen udvikling, innovation og forskning. Virksomheden skal i langt højere udstrækning købe eller licensere processer eller/og opfindelser (f.eks. patenter) fra andre virksomheder, forskere og institutioner. Tilsvarende bør virksomhedens egne opfindelser og metoder, der er skabt internt i virksomheden, men som ikke bruges internt, på samme måde søges udnyttet af andre virksomheder eller organisationer f.eks via salg, licensering, joint ventures, etablering af spin-offs osv.

Open innovation er således ikke begrænset til spændende workshops med inddragelse af anderledes og spændende personer og fagligheder med henblik på problemløsning, da det er en helt ny måde at tænke forretningsmodellering på. Her inddrages interne og eksterne ressource i alle forretningsmodellens faser lige for fokusering, ideskabelse, ideudvikling, implementering, modning, salg, eftersalg osv. på alle steder, hvor dette giver mening

Ved lukkede innovationsvirksomheder, der innoverer ved bruge af interne ressourcer under hele innovationsprocessen, vurderes ideer hurtigt og let, og kun de bedste og mest lovende udvælges for kommercialisering. The ones that show less potential are abandoned. Dem, der viser mindre potentiale, opgives hurtigt. Ofte anvendes lukkede innovationsparadigmer som ”ikke opfundet her” syndromet, og innovation skabt i lukkede og interne kredse har også oftest lettere for skabelse af accept og koncensus. Hos beslutningstagere og generelt blandt medarbejder i virksomheder er der en holdning om, at "alt udefra er mistænkeligt og ikke altid pålideligt", hvorfor IP forhold, aftaler osv. bør kontrolleres og tjekkes for undgåelse af at konkurrenter kan drage fordel af ens udviklingsaktiviteter.

Forskellen mellem åben og lukket innovation er, at i tilfælde af lukket innovation genereres ideer, opfindelser, undersøgelser og udviklinger, der er nødvendige for at markedsføre et produkt eller en ydelse i virksomheden hvor åbne innovationsformer helt anderledes åbner op for ikke umiddelbart plausible muligheder.  Ved anvendelsen af ​​det åbne innovationssystem kan virksomheden således inddrage og bruge eksterne ressourcer, teknologi og viden, og samtidig stille sin egne innovationer og ekspertise til rådighed for andre organisationer. Når åben innovation er adopteret, bliver organisationens grænser gennemtrængelige, og samtidig kan de innovationer, der genereres i virksomheden, sælges som teknologi og / eller industriel ejendomsret til andre organisationer, da de enten ikke er anvendelige inden for deres forretningsmodel, eller fordi virksomheden ikke har kapacitet eller erfaring til at udvikle opfindelsen. Det endelige resultat er, at nogle produkter når frem til markedet ved udelukkende at bruge interne ressourcer fra den oprindelige ide frem til kommercialiseringen af ​​slutproduktet. Andre produkter er resultatet af at inkorporere ekstern viden på forskellige stadier af deres udvikling.

Der er både klare fordele og ulemper ved at åbne innovationsprocessen for strømmen af ​​ideer og viden i begge retninger. Fordelene kan opsummeres som følger:

  • Reduktion af tid og omkostninger ved innovationsprojekter Inkorporering af løsninger og innovationer i form af ideer, patenter, produkter og teknologier, som aldrig ville være genereret af virksomheden på grund af manglende tid, viden og teknologiske ressourcer
  • Kommercialisering af opfindelser, der på grund af manglende evne eller af strategiske grunde ikke kan placeres på markedet af det firma, der ejer dem
  • Åbne innovations grundform lægger op til øget tilstrømning af ny viden og nye muligheder også fra andre områder end ens egen snævre betragtninger, hvilket giver længere holdbarhed og overlevelse

Ulempen ved implementering af åben innovation kan opsummeres som:

  • Små virksomheder er oftest baseret på et produkt, en service, en teknologi eller en platform, hvor deres vigtigste rolle er at finde partnere omkring dette ene område for at trives, endsige overleve. Dette er ikke åben innovation, men almindelig iværksætteri, der overskygger det at samskabe og hermed udnytte mulighederne ved åben innovation, hvorved iværksætterens ”dagligdags-problemstillinger”
  • Det at der åbnes op for flere ideer uden klart sigte endda fra personer uden dyb indsigt i en givet produkt/kunde situation, kan resultere i manglende fokus endda manglende forståelse for kundesituation
  • I åben innovation gøres brug af eksterne ressourcer og videner, der oftest er skabt ved det at arbejde med lignende problemstillinger eller opgaver og visa versa. Den åbenlyse fordel ved brug af åben innovation kan derfor let blive overhalet af de bureaukrati, der er ved sikring af fortrolighed, rettigheder (f.eks. IPR) og preambel
  • Det er mere kompliceret og omstændeligt at arbejde med åben innovation. Dette kan være i form af aftalegrundlag, honorering og finansiering, praktisk osv.


Åben innovation giver således som meget andet en række fordel men som med alt andet får man ikke fordelene gratis. Det er kompliceret, der er mange faldgrupper og mest af alt kræver det metode for at lykkedes.

Kendt situation – en case:

Det også at gøre innovation strategisk bliver mere og mere dagsordenen, og dermed bliver det man opnår vigtigere end hvorfor, hvordan og hvem.

”I gamle dage” når f.eks. en musikker ville lave musik fandt man sammen nogle stykker, lavede musik og tekster mere eller mindre sammen og øvede i øvelokalet indtil gruppen synes der var i orden for en optagelse, der kunne sendes til en producer. Derpå var gruppen måske klar til at turnere med sine sange. Musik branchen var præcis som stor set alle industrivirksomheder baseret på det der hedder closed (eller lukket) innovation omhandlende skabelsesaktivitet baseret på egne kompetencer og ressourcer.

Dette foregår også i dag, men ofte foregår det mere i studier og der er sket et skred på samme måde som det ses i industrien, i organisationer ja selv i politik. En sanger køber en sang fra udbydere af musik og tekster, sætter sig i et studie måske sammen med forskellige musikere alt efter ønske til lyd og instrumenter, og det hele samples på computer dels for udgivelse, dels for mulig brug som play back til koncerter. Selv musikbranchen er bleven ”open innovation” baseret, og som ”defineret” som kreativ branche følger branchen på nøjagtig samme måde som industrien og delvist kommunale/offentlige organisationer.

Men egentligt ikke nyt, bare på en ny måde – eller flere måder at arbejde med åben innovation på som både indgang og udgang. Tidligere var det f.eks. normalt for mange danske kunstnere at hjemtage udenlandske hit, oversætte til dansk og opføre med forskellige musikere. Ofte var det allerede udenlandske hit, der blot blev oversat til dansk. Et system der stadig fungerer i stor udstrækning både i TV og i bræt-spil industrien: Mange (de fleste) udsendelser som X-factor, Robinson osv. er udenlandske succesproduktioner, der købes licens til hvorpå der laves en dansk version. I musik branchen har dette altid været populært, men der er kommet en modsat retning, hvor musik eksport for danske kunstnere stadig stigende, hvilket er en trend der også ses rigtig mange andre steder. Selv Elvis Presleys ”Jailhause Rock” var ikke skrevet af Presley, men af Jerry Leiber og Mike Stoller, Iek og Tina Turners ”River Deep – Mountain High” er skrevet af Ellie Greenwich og Mike Barry, danske Jeppe Larsen har sammen med andre bl.a. skrevet hittet ”Born This Way” til Lady Gaga, Tim Christensen lavede ”Right Next To The Right One” for Celine Dion, Cutfather har lavet hit til Kylie Minogue, Pussycat Dolls osv. Den klassiske band-tanker er mere og mere overtaget af en helt anderledes ”open” anskuelse. Når man som lytter hører musik er det da også sjældent, man reelt ved (og interesserer sig for) hvem der reelt har skrevet musikken, hvem der spiller osv. Oftest er det den leverede udførelse med frontfiguren, der er det salgbare produkt på samme måde som det ses ved andre produkter som insulin, kaffemaskiner osv.: Det er selve det modtagne produkts eller services fremtoning, der er essentielt, ikke vejen for frembringelsen og hvem der gjorde det muligt!

På samme måde ses i virksomheder udlicensering af ideer, kompetencer og teknologier, som ikke passer til virksomhedens egen strategi. F.eks. Consider, for example, ASML, which is a Philips spin-off. skabte Philips i 1984 spin-off firmaet ASML sammen med Advanced Semiconductor Materials International (ASMI) i Philips lokaler i Eindhoven, Holland. Samme år blev deres første produkt PAS 2000 Stepper langeret, og virksomheder er siden vokset støt og har i dag knap 15 tusinde ansatte. Tilsvarende er der mange designhuse, der kun i begrænset omfang hvis overhovedet designer og udvikler deres produkter selv. Dette foretages via tilknyttede design- og ingeniørfirmaer, købte rettigheder samt produktion via underleverandører, og selv iværksættere er ofte ikke direkte ekspert i den ydelse eller det produkt, de er ved at skabe en forretning på.

Hvorfor!:

Den altoverskyggende fordel ved Open Innovation er distribution af sine ressourcer, således ens innovation uanset organisationens størrelse ikke længere er begrænset til egen viden.

Basalt er der fire primære grunde til at gøre brug af open innovation:

1: Skabelse af Innovativ kapacitet. Det at benytte sig af open innovation giver hurtigere adgang til indsamling af nye viden og nye metoder.

2: Skabelse af konkurrence- og finansielle fordele ved at fremme sin fleksibilitet. Dette omhandler hele forsyningskæde, forsknings- og udviklingsaktiviteter og i nogle tilfælde selv i forhold til  branding og marketing indsats. Open Innovation-metoder udmærker sig ved effektivt at kunne udnytte massekontakt med det formål at forstå kunderne bedre og engagere dem. Det giver også en god måde at få adgang til nye markeder til lave omkostninger. Dette kan både være i relation til besparelser på grund af krympende budgetter, men kan også være proaktivt for at optimere driftsomkostningerne.

3: Udnyttelse af eksterne ressourcer og politikker. Teknologiplatforme og teknikker udvikles hurtigere og hurtigere, og kan være svært (endda dyrt) at følge med, hvorfor hurtigere og mere effektiv adgang til teknologi, viden og metoder bliver mere og mere vigtigt, idet de forstyrrer og endda ofte ødelægger gamle forretningsmodeller.

4: Medarbejdermotivation og organisationseffektivitet. Ved inddragelse af open innovation skabes mulighed for at interagere eksterne eksperter og dermed skabe en opmuntrende stimulans. Det hjælper med at samle videner fra forskellige baggrund og forskellige perspektiver for at løse et fælles problem.

Creative Idea Solution (CIS):

CIS metodens grundlag er tilsvarende baseret på ressourcedisponering i alle led!