Baggrund:
Radikal innovation sættes oftest som modstykke til inkrementel innovation, der omhandler trinvise forbedringer modsat den radikale innovation, der omhandler gennemgribende nye tilgang i et step. Det at anskue inkrementel og radikal innovation som to modsætninger er dog en fejltagelse, da det reelt er to begreber i samme område, men med forskelligt output, metode og ledelse. I forhold til anskuelse kan inkrementel innovation således beskrives som paradigme bevarende aktivitet (ifølge McFadzean, E.), hvor produkt/kunde situation fastholdes via små forbedringer og justeringer, der giver opretholdelse af sin innovationssituation i små trin. På samme måde er er radikal innovation indenfor samme paradigme, men der strækker paradigmet (McFadzean, E., 1998) både i relation til produkt, kunde og proces. Radikal innovation bidrager derfor med innovation i meget mindre step (typisk et), men samtidig udvides mulighedsrummet både i forhold til produkter, kundesegmenter og mulige processer, hvilket latent både indeholder en risiko for at miste nogle men også giver mulighed for nye entries.
Radikal innovation er således ikke paradigme brydende (transformativ innovation), hvor paradigme brydende innovation arbejde mere omkalfatrende med både produkt og kunde anskuelsen for skabelse af helt nye muligheder til nye (og eksisterende) kunder med nye løsninger på samme behov. Både radikal og inkrementel innovation kan således skabe grundlag for forstyrrende forretningsmodeller, men dette er lang fra altid situationen: Radikale innovationer uanset område kan være supplerende, komplimentære og endda udvidende af eksisterende situation og dermed ikke destruerende!
Oftest sættes radikal innovation i forbindelse med det at opfinde, det at finde på noget nyt og det at skabe et anderledes grundlag. Kan være en teknologisk nyskabelse, men kan også være indenfor alt muligt andet som et koncept, en algoritme, en kundeanskuelse og en markedspenetrering. Hvor radikal innovation har basis i noget andet i form af skabelse af noget nyt, har inkrementel innovation altid udgangspunkt i noget eksisterende, der forbedres i små trin. Men at opfinde er ikke helt det samme som radikal innovation selvom der altid indgår det ”at finde på” i radikal innovation. Det at opfinde omhandler det at finde på noget nyt (ikke nødvendigvis bedre, billigere, hurtigere, smartere, brugbart, nyttigt eller relevant), hvorimod radikal innovation omhandler det at sætte en potentiel ny ”opfindelse” ind i en kontekst, der giver mening.
Begrebets betydning og brug:
Radikal innovation er som sådan ikke en metode eller en proces, men der er mange metoder, som har afsæt i det at bearbejde strategien, opgaver eller problemstillingen ud fra radikale eller endda ligefrem transformative anskuelser. Flere metoder har dette radikale udgangspunkt som grundlag såsom den af Rensselaer Polytechnic Institute (RPI) udviklede D-I-A model (Discovery, Incubation og Acceleration) for skabelse og opretholdelse af en banebrydende innovationsevne i organisationen, og den af Teknologisk Institut skabte CIS metode (Creative Idea Solution) for skabelse og udvikling af nye ideer og forretningsmuligheder.
Radikal innovation behøver ikke at være disruptive: Således er der masser af radikale ideer, der ikke ødelægger det eksisterende forretningsgrundlag, og disruptive innovation behøver tilsvarende ikke at være radikal! Men nogle gange kan begge former indtræffe samtidig.
At arbejde med radikal innovation som begreb resulterer modsat det at arbejde med mere problemløsende– og inkrementelle metoder ikke i et stærkt indgreb med den eksisterende organisation og forretning, da denne qua begrebet udfordres. Således kan radikal innovation heller ikke implementeres (ifølge RPI) modsat inkrementel innovation, der qua sine små trin er direkte implementerbar. Derfor er der tre vigtige elementer, der bør begribes for at arbejde med radikal innovation i en organisation:
- Lateral tænkning omhandlende det at arbejde sidelæns og parallelt med organisationen for udfordring af teser
Dis-continued radical innovation omhandlende løbende udfordring også af sine nye innovation både på ide– og forretningsmodels niveau!
- Ambidextroeux organisation, hvor organisationen lige effektiv er operationelt-nutidsrettet og innovativt-fremadrettet med både inkrementel og radikal innovation
- Lateral tænkning (Bono, 1971) er en sidelæns aktivitet, der principielt kører parallelt med organisationens andre løbende aktiviteter som beskrevet i CIS metoden. En givet situation uanset om dette er et problem, en udfordring, en opgave eller et ønske udfordres med basis i den eksisterende situation, men ikke som forlængelse eller udvidelse af det eksisterende paradigme. Processen trækkes sidelæns således kutymer, regler og beslutningsunderstøtningssystemer sættes ud af kraft for herved at skabe grundlag for skabelse af noget nyt.
Normalt omhandler continued innovation ”små forbedringer i små step”, hvor der ved forlæns tænkning opnås nye erkendelser hele tide således produktet, ydelsen eller servicen bliver bedre og bedre. Dis-continued radical Innovation er tilsvarende innovation i step, men her er der store skridt, der kun lader sig implementere ved baglæns at bearbejde antagelser, forholdte situationer og eksisterende processer. Modsat inkrementel innovation, hvor et forløb giver en lille implementeret forbedring, kan radikal innovation som fornyelse ikke umiddelbart implementeres, hvorfor der skal laves sådanne dis-continued aktiviteter til større basale ændringer for skabelse af en implementeret løsning.
En ambidextrøs organisation er en organisation, der overkommer både eksploitations rettede aktiviteter med de mere direkte udnyttelsesbaserede aktiviteter samt de eksplorations rettede aktiviteter med udforskning og eksperimentering samtidig og lige godt. Organisationen skal således kunne håndtere de operationelt-nutidsrettet og de innovativt-fremadrettet aktiviteter på samme tid og lige godt. En ambidextrøs person er en person, der kan bruge højre og venstre hånd lige godt, hvilket kræver både udforskning og øvelse for at blive succesfuld. I 2004 beskrev Charles A. O´Reillry og Michael L. Tushman i deres artikel ”The ambidextrous organization” om det at arbejde med både inkrementel og radikal innovation, lige godt og med lige stor vægt. Virksomhedens små forbedringer i produkter og operationer sikrer, at virksomheden til stadighed bliver mere effektiv og leverer stadig større værdi til kunderne inden for sit eksisterende paradigme. Men samtidig skal virksomhederne jo komme op med diskontinuerlige innovationer omhandlende radikale fremskridt, der ændrer grundlaget for konkurrence i en industri.
Kendt situation – en case:
En bilproducent skal løbende tilpasse sit grundlæggende motordesign til at øge hestekræfter, forbedre brændstofeffektiviteten eller forbedre pålideligheden. Dette omhandler oftest arkitektoniske innovationer, anvende teknologiske eller procesfremskridt til løbende at ændre og optimere nogle komponenter eller elementer i bilerne, således det konstant sker justeringer i forhold til oplevede fejl samt teknologisk muligheder. Modellerne holdes således inden for samme paradigme, da man her kender sine kunder og oftest har et ret præcist estimat for salgstal og dermed krav til serie produktionen.
Fra tid til anden strækkes dette paradigme med helt nye modeller, der radikalt ændrer en indtryk af producentens biler, som når der introduceres en helt ny klasse. Modsat de inkrementelle løbende forbedringer, der kan gennemføres og implementeres kontinuert, vil de radikale modifikationer skulle implementeres diskontinuert selvom det internt er noget der arbejdes med helt kontinuert og med ligeså stor effekt som den inkrementelle innovation (ambidextrøs). F.eks. vil en helt ny model og serie ofte omhandle et helt nyt produktionslayout, anden markedsføring for positionering og minimal reel viden om markedsmuligheder, da der ikke er historisk data. Sådanne introduktioner er afgørende for fortsat overlevelse, men intervallet for introduktioner skal tilrettelægges ens formåen, da det ikke lader sig realisere løbende (diskontinuert).
Radikale satsninger bør derfor gennemføres parallelt med basisorganisationen, dog ikke mere adskilt end allerede opnåede erkendelser, videner og erfaringer ikke kan inddrages. Har en bilproducent således en motorplatform med efterviste fordele, vil en ny model typisk være baseret på denne platform – medmindre det er denne der skal udfordres! Men den parallelle (laterale) aktivitet kan alt efter originalitet fortsætte som parallel aktivitet også efter introduktion, som f.eks. Toyotas Lexus model, der nærmest har sit eget liv osv. Dette kan der være mange årsager til: Måske vil der være varemærkeforvirring, måske er der problemer i forhold til service osv.
Endelig er der jo arbejdet med transformativ innovation, hvor eksisterende paradigme brydes. For mange er dette overordentligt svært endda selv hvor der ”bare” arbejdes innovationsmæssigt med det, og der således som sådan endnu ikke er truffet beslutning om implementering (ufarligt). Dette ses bl.a. i bilproducenternes arbejde med el-biler, hvor de største gennembrud måske innoveres og introduceres fra virksomheder, der slet ikke lavede biler før (f.eks. Tesla).
Hvorfor!:
Radikal innovation er nødvendigt for overlevelse på lang sigt, da paradigmerne som værende grundlag for ens aktiviteter strækkes. Normale enkrementelle udviklingsaktiviteter sikrer at ens paradigme til stadighed udnyttes, udbygges og understøttes, men paradigmerne udfordres ikke. Trusler, kriser, problemer, konkurser osv. opstår ved at ens paradigmer trues typisk ved udefrakommende forhold, og for at skabe et værn mod sådanne forhold ved selv at strække mulighederne i sit innovationsarbejde skabes langsigtede muligheder – både i form af nye muligheder men også i form af ny anskuelser i sin enkrementelle innovation, da det at arbejde med radikal innovation implicit bidrager med enkrementel innovation (men sjældent omvendt)
Creative Idea Solution (CIS):
CIS er skabt som transformativ og radikal innovationsmetode, og står derfor som en stærk, operationel og veldokumenteret metode.
