Rotter er en plage, specielt hvis man har kompost anlæg eller beholder, fugle hold, høns eller fjerkræ, andre dyr, fodre de vilde fugle, bare har et gammelt hus osv. Og rotter kan virkelig være en plage hvorfor det giver alt mulig mening at gøre noget for at begrænse skaden.
Oftest kan der kun gøres noget effektivt efter skaden er sket (kommunale rottebekæmpelse), men ved lidt rettid omhu kan problemerne holdes ned. Og her er opsætning af denne fælde en oplagt mulighed, hvor det eneste der skal købes er to sorte spande (de billigste) samt en rotte smæk-fælde.
Se lille video af ideen ved at på klikke billedet til højre:
Uden stort besvær haves effektiv fælde, der er let at lave, let at stille op og let at efterse. Mading kan være alt muligt, men rotter ynder bare at kravle i mærkt skjul, hvorfor fælden er effektiv.
Der findes over 65 forskellige arter af rotter (Rattus) i verdenen hvoraf den sorte rotte (også kaldet skibsrotte, husrotte eller pestrotte) og den brune rotte (også kaldet vandrerotten) findes i Danmark. Begge arter kommer oprindeligt fra det sydlige Østasien, og rotten er den største art i Danmark når vi taler om ægte mus/gnavere.
Den brune rotte er i dag langt den mest almindelige rotte, men i nogle havnebyer kan man stadig møde den sorte rotte. Det var den sorte rotte som først var udbredt i Europa og Danmark og den blev i middelalderen mistænkt for at sprede sygdomme til andre dyr og mennesker. Eksempelvis var det den sorte rotte som bragte den frygtede pest (den sorte død) til Europa i 1300 tallet (pestbakterierne bæres dog ikke af rotten selv, men af rotteloppen (Nosopsyllus fasciatus), som en del af livet opholder sig på rotten). I dag er det ikke pest man frygter, men andre sygdomme blandt andet den farlige Weils syge og mund- og klovsyge. Rotten er et alvorligt skadedyr, der årligt ødelægger for millioner af kroner ligesom fødevarer til både mennesker og dyr ædes eller inficeres.En enkelt rotte kan bære rundt på op mod 55 sygdomme, der kan smitte videre til mennesker.Derfor skal den bekæmpes, og ifølge loven er alle pligt til straks at meddele kommunen, hvis de opdager rotter.og kommunerne er derfor forpligtiget til at bekæmpe rotter. Med tiden er den sorte rotte dog mere eller mindre blevet udkonkurreret af den større og mere aggressive brune rotte.
De to arter er meget forskellige på flere punkter, blandt andet er den brune rotte en meget dygtig svømmer, hvor den sorte rotte til gengæld er formidabel til at klatre. Den sorte rottes hale er længere end dens krop hvor det er lige omvendt ved den brune rotte.
Rotten kan spise alt, men som udgangspunkt spiser den kun mad som den kender. Rotter har både en fortrinlig smags-, lugte og høresans, der overstiger mennesket flere tusinde gange. Derfor er de også formidable til at indordne sig i forskellige miljøer. Den foretrækker kornprodukter, men spiser også gerne fugle eller mindre pattedyr, ligesom den lever godt af husaffald. Rotter har en særlig måde til at finde frem til om fødevarer er sikre at spise: Rotterne hilser ved at snuse til hinanden og kan derved lugte, ikke bare om de kender den anden, men også hvad den anden har spist for nyligt. Hvis en anden rotte har spist noget uden at blive syg, så er det sikkert at spise. Nyudlagt giftfoder røres således ikke i mange dage, og dernæst fortæres det kun i meget små daglige doser.
Samtidig formerer rotter sig utroligt hurtig idet de kan formere sig hele året (lidt mindre om vinteren), har en drægtighedsperiode på kun 22 dage samt ofte får de 5-12 unger (dog får unge rotter færre) pr kold, typisk to kuld om året. Man forstår derfor godt udtrykket: ”Yngler som rotter”. Selvom det er svært at estimere formodes det, at der er 5 – 10 mio rotter i Danmark.
Selvom rotter anses som et skadedyr, der skal bekæmpes, bruges rotte også qua sin lighed til mennesket som forsøgsdyr. Derudover er der også nogle, der holder rotter som kæledyr: Tamrotte, der tilhører arten af den brune rotte. Uanset farve er disse tamrotter, som de hedder, fremavlet i fangeskab og bliver også brugt som føde til andre dyr, eksempelvis slanger.
.
